Referat af bestyrelsesmøde, onsdag, den 27. oktober 2010   

 

Deltagere: Inge Kuhlmann, Ulla Pedersen, Steen Hjorth, Henrik Aagaard Nielsen, Karsten K. Hansen, Karen Boll (referent)

 

Afbud: Ole Andersen

 

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde, den 24. august

      Referatet godkendt

 

  1. Gennemgang af ”Hvem gør hvad listen”

Forslag  fra Stubberup Beboerforening om at samarbejde om foredrag. Forslaget går ud på, at hver forening afholder et foredrag som er åbent for de øvrige råds medlemmer. Inge påtog sig hvervet, som vores repræsentant i et tværgående udvalg.

 

  1. Evaluering af sommerfest

Foreningerne har været enige om at formen på festen i år var god. Den 8. marts 2011 indkaldes alle bidragydere til et idemøde for festen 20. august 2011. Datoen er koordineret med Havnefesten i Kerteminde.

 

 

  1. Tangloppen

Steen orienterede om forløbet.Vi mener vi har gjort hvad vi kunne. Endelig afgørelse i byrådet den 28. oktober.

Der er lokale initiativer i gang for at starte en privat vuggestue med en mindre børnehavegruppe. Lokalrådet bakker op om dette initiativ.

 

  1. Skaterrampe

Byggetilladelsen er nu i hus. Tilbud fra Østfyns Produktionsskole om at lave rampen for 110.000 kr. (samlet pris vil blive ca. 120.000 kr.) Vi starter med at søge LAG midler. Hvis det giver positivt resultat skal vi selv finde halvdelen af beløbet.

 

  1. Ajourføring af www.mesinge.dk

Jørgen Boll deltog i dette punkt.

Drøftelse af hvordan vi får flere AKTIVE bidragydere til siden. Foreløbig gennemgår  bestyrelsesmedlemmerne  hvert et  ”faneblad” for at fjerne gammelt stof og foreslå nyt.

Ønske om at tilbyde nyhedsmails (Jørgen undersøger mulighederne)

Jørgen efterlyste GODE billeder til siden.

 

  1. Landsbyrådet

Henrik refererede fra sidste møde. Der arbejdes på en registrering af saneringsmodne bygninger. Kommunen vil gerne afhænde sognegårdene til de foreninger, der bruger dem.

Landsbyrådets nye logo bliver et piletræ. Da det kniber lidt med konkrete dagsordenspunkter til møderne foreslår vi herfra at Landsbyrådet arbejder på at gennemføre 2 inspirationsdage med emnerne: Hjemmesider og  Udvikling (bosætning og virksomheder)

 

  1. Orientering om igangværende aktiviteter om bosætning, turisme m.m.

Steen orienterede: Der findes faktisk en kommunal iværksætter. Målet er at gøre ham mere synlig. Ang. bosætning vil man på næste Fjordens Dag lave en stand om dette emne.

Der arbejdes med kort over 4 afmærkede ture med forklaringer om seværdigheder. Der er fællesmøde for lokalrådene på Hindsholmskolen den 24. november.

 

  1. Fællesspisning den 10.november

Sedler deles ud  senest den 2. november. Prisen forhøjes til 80 kr, fordi det er andesteg.

 

  1. Eventuelt

Karsten uddelte ny medlemsliste.

Næste møde flyttet til fredag den 14. januar

Generalforsamling onsdag den 26. januar.