Tilstede; Steen, Inge, Tina, Søren og Benny. Afbud fra Henrik og Karsten...

 

  1. Referat fra sidste møde.

Godkendt. Ros til Benny for hurtige referater.

 

  1. Fjordens dag - opsamling ved Tina og Inge.

Kommentarer opfanget af referenter:

  • Der var godt gang i den indtil kl 16 hvor der begyndte at blive lidt stilstand. Et forsinket færgetræk pga. blæsten gav en del ekstra gæster omkring kl 16, hvor alle telte desværre var ved at lukke ned.

  • Publikum og gæster var meget positive.

  • Men stor tvivl om man måtte sælge sine produkter; honning og velgørenhed fik lov at sælge.

  • Lokalrådet kom sent ind i årets planlægning. Er det noget vi vil fremover?

  • Hvis ja – vil vi gå 100% ind for det – og have det overordnede ansvar. Dog ikke opsætning af telte og strøm. Umiddelbart er vi positive for at deltage, men i givent fald vil vi gerne sætte vores præg på det, og der bliver brug for nytænkning.

  • Programmet skal i avisen.

  • Skiltningen var MEGET dårlig...

  • Kunne man lave fjordens dag med mere markedsstemning?

  • Tina og Inge undersøger om der er regler omkring salg af f.eks. 'Hindsholm-produkter', og vil tage det på som et punkt til evalueringsmødet med arrangørerne, Resultatet af mødet kommer på som punkt på næste lokalrådsmøde.

  • Tema for fjordens dag kunne være; Natur – Kultur – Smagen af Hindsholm……

  • Endelig beslutning om vores medvirken træffes efter afholdt evalueringsmøde om Fjordens Dag 2013 (Tina,Inge deltager heri)

 

  1. Fællesspisning 26/9

På invitationen til fællesspisning er der et tilbud om en billig TV pakke hos NEF, når man er medlem af lokalforeningen samt info om hjertestarterkursus. Invitationen skal være omdelt senest 15/9.

 

  1. Hjertestarter kursus den 26. september på Mesingeskolen.

Tilmelding sker via liste ophængt hos SPAR. Vi har fået 5000,- kr. fra kommunen til kurset. Vi satser på øl/vand som forplejning. Søren sørger for indkøb hos SPAR. Vi andre møder lidt før til stoleopsætning.

 

  1. Rampen.
    Lokalrådet støtter de unge menneskers initiativ med indsamling, Steen laver en officiel indsamlingsseddel, som de unge kan have med rundt, hvor giverne kan skrive deres navn + beløb, sådan at vi kan holde styr på hvem, der giver hvad og hvor meget. Der har været en episode hvor de mindste indsamlere har købt slik for pengene. Benny sørger for at informere de unge – og er ansvarlig for at indsamlede penge afleveres hos Karsen.

Benny indhenter mål/tegninger hos Jacob, og priser på en Quaterpipe hos Ivan/Produktionsskolen, og vi skriver en ansøgning til græsrodspuljen hos kommunen og div. aktuelle puljer. Prøver at få ansøgning med priser af sted inden 30. september.

 

  1. Hvem gør hvad
    Ajour liste udsendes efter mødet.

 

  1. Evt. . . . brød/ost og hjemmebagt Brombærkage . . . mums . . . Næste møde afholdes tirsdag den 22/10 hos Karsten.

 

Referent: Benny