Referat af
Lokarådsmøde 8. januar 2013
Deltagere: Karsten K. Hansen, Henrik Aagaard Nielsen, Tina Hansen, Benny Dalberg, Steen Hjorth.
Afbud: Inge Kuhlmann
-
Godkendelse af referatet fra seneste møde (31/10 2012).
Referatet godkendt.
-
Evt. nyt fra kassereren/formand
Intet nyt fra kassereren.
Steen Hj. orienterede om forestående arbejde i Ktm. Landsbyråd om formulering af mere proaktiv landsbypolitik.
-
Gennemgang af "Hvem-gør-hvad"-listen
Herunder omtale af
-
Referat fra sommerfest udvalget. Planen er, at der opsættes telt foran Spar. Vi starter med morgenmad med gudstjeneste, derefter sæbekassebygning + rally. Evt. andre aktiviteter såsom havetraktorringridning
-
Fælles hjemmeside for Dalby, Viby, Mesinge og Stubberup er nu etableret. MSL har indbetalt det aftalte beløb. Planer om offentligt borgermøde i marts – med udgangspunkt i landsbyseminariet fra åbent Hindsholm, hvor der var 35 deltagere med rigtige mange gode ideer.
-
Seneste møde i det fælles udvalg blev afholdt i oktober, næste møde den 15. januar Karsten og Steen deltager.
-
Møde vedr. Temaruter rundt omkring på Hindsholm afholdt med de lokalhistoriske arkiver. Viby, Dalby og Martofte har etableret ruter. Der er kommet forslag om en Hindsholmfilm, hvis der kan skaffes finansering. Benny skal på et mobilapp kursus til april, måske dette kan bruges på en eller anden måde.
-
Hjertestarterne er indkøbt og hængt op. 1 ved SPAR og en ved Frysehus i Midskov. Der bliver ophængt en indbydelse til kursus i brug af starter. Der vil være plads til 50 deltagere. Vi skal have markeret hjertestarterne på info-skiltet ved forsamlingshus.
-
Evt. kommentarer til udsendt høring ved vuggestue på Hindsholm.
Høringsbrev modtaget vedr. etablering af vuggestue i naturbørnehaven. MSL mener, at er at man skal samle hele børnehaven i Mesinge. Beslutningen dengang med at flytte til Bøgebjerg er uholdbart for fremtiden på Hindsholm. Det giver for meget transporttid at bringe og hente børn ved Bøgebjerg.
Alternativt bibeholdes dagplejen spredt på Holmen. Ved at have børnene i Mesinge kan indkøb også klares samtidig med børnehentning. Dalby og Mesinge er Hindsholms vækstcentrum.
Sidste år kørte forældre der bragte og hentede børn på Bøjebjerg tilsammen1200 km ekstra pr dag.
Steen formulerer svar til kommunen og indsender dette inden 23. januar.
-
Generalforsamling 2013 (29/1)
-
Karsten fremlagde regnskab for 2012. Udviser underskud på 4.573,08 kr. Regnskabet tages til efterretning. M.h.t. budget for 2013, besluttes det at foreslå kontingentfor-højelse til 50 kr. for enkeltmedlemmer og 75 kr. for husstande. Kontingent til foreninger og virksomheder uændret.
-
Input til bestyrelsens beretning: Husk Åbent Hus-arrangementet, hjertestarterstatus, Holmens Hus og det fælles Hindsholmarbejde og juletræet. Steen laver en præsentation. Desuden opfordre til debat om, hvad der foregår på Hindsholm.
-
Valg: På valg er Karsten og Tina. Ligeledes skal der vælges en ny i stedet for Lea og Benny skal formelt vælges. Der mangler således ét nyt medlem. Karsten, Tina og Benny er villige til at modtage genvalg. Alle lægger alle hovederne i blød vedr. evt. nyt medlem. Navne på evt. interesserede kandidater meddeles til Steen.
Desuden er Poul Wind-Hansen på valg som regnskabskontrollant. Karsten forespørger om hans interesse for genvalg – og beder ham være dirigent. -
Aftaler. Der uddeles indkaldelse til alle husstande sammen med invitation til fællesspisning. Det besluttes ikke at uddele girokort, men folk opfordres til at anvende netbank. Der udsendes et særligt brev til foreninger og virksomheder. Evt. kontant betaling til Karsten – eller til bestyrelsesmedlemmerne. Indkaldelser/invitationer skal være uddelt senest 19/1.
-
Evt. andre generalforsamlinger samme aften. Forsamlingshuset havde sendt en forsigtig forespørgsel om muligheden for at afholde deres generalforsamling samme aften som MSL. Henrik oplyser, at det ikke bliver aktuelt i år.
-
Eventuelt.
Intet at referere under evt.
Referent: Benny