Referat
Bestyrelsesmøde nr. 5, 22. oktober 2013
Tilstede; Tina, Søren, Steen, Karsten og Benny. Afbud fra Inge og Henrik.
1. Godkendelse af referat.
Referatet fra sidste møde godkendt
2. Nyt fra formand.
Steen har oprettet den elektroniske postkasse, som nu kræves af foreninger.
Steen skal sende Karsten oplysninger, så han kan udarbejde og indsende regnskab over de midler, som vi tidligere på året fik fra Græsrodspuljen til fremstilling af kort og afholdelse af hjertestarter-kursus.
3. Nyt fra kassereren.
Èt nyt medlem, 1600,- i kontanter, i banken 7700,- hjertestarter udgift; kursus ca. 4000,- og service på 2 startere 1200,-.
4. Vedr. evaluering af Fjordens dag.
Tina og Inge har været involveret i evalueringen af årets aktivitet. Vi skal tidligere i gang næste år, men vi vil som lokalråd gerne bakke op om projektet
5. Rampen.
Benny sender www.adr. på quaterpipe til Steen, som skriver ansøgning til græsrodspuljen.
Benny griber fat i avisen og får dem gjort interesseret i at skrive en artikel om at ungerne allerede har indsamlet 1006 kr.
6. Fællesspisning.
Som det er nu er forsamlingshuset et 'tomt' hus vi lejer. Der er nogen uklarhed omkring, hvad der skal være i huset, og hvad vi selv skal have med. Steen sender et notat til Forsamlingshuset herom. Til Mortens aften har Henrik lavet en aftale med Dian om at lave mad.Hun skal have 125,- kr. pr. person til Mortens aften, og der lægges 10,- kr oveni til husleje = 135 pr person, og ca 100,- kr. for skolesøgende børn. Karsten sørger for duge, toiletpapir, servietter, lys, viskestykker og andet som mangler til Mortens aften.
Sedler til fællesspisning lander i vores postkasser senest fredag, og de skal helst være omdelt i weekenden.
Debat om, hvorvidt fællesspisningskonceptet evt. skal nytænkes?
7. Vælgermøde.
Kerteminde landsbyråd har besluttet at afholde vælgermøder på: Nymarksskolen, Hans Tausen Centret og på Hindsholmskolen (5. november kl. 19.00). Alle er velkomne.
Vi skal vælge en fra lokalrådet til spørgepanelet, Benny skal tænke over om han vil deltage.
8. Infoskab ved "Min Købmand".
Pris på skab, 108 x 105 indhentet af Søren. Vi bestiller et skab med magnetbaggrund ca 3000,- + moms. Søren sikrer OK fra købmanden.
9. Juletræ.
Vi håber på at få træet op til den 1. december, med tænding af træet søndag eftermiddag. Desværre afholder Gymnastikforeningen først juletræsfest den 7/12, hvorfor opsætning af juletræ i Mesinge tidligere vil i år kræve et andet træ. Vi efterlyser et sådant i forbindelse med invitationen til fællesspisningen. Hvis vi ikke kan finde et andet, udsættes tændingen til 2. søndag i advent.
10. Evt.
Steen har modtaget en henvendelse fra en bekymret borger, som havde hørt at omsætningen er for dårlig. Vi skal have en snak med Bodil og Carsten om der er noget om snakken – og om vi (og andre lokalråd/beboerforeninger på Hindsholm) mere aktivt kan støtte denne livsvigtige funktion for hele Hindsholm.
Referat: Mest Benny og lidt Steen
- Detaljer
- Bestyrelsesmøde i Mesinge Sogns Lokalråd 11. september 2013
- Referat af Bestyrelsesmøde nr. 3, 21. august 2013
- Referat af bestyrelsesmøde 7. marts 2013
- Referat af generalforsamling 29.1. 2013
- Referat af Lokarådsmøde 8. januar 2013
- Referat lokalrådsmøde onsdag d. 31. oktober 2012
- Referat af lokalrådsmøde 11. september 2012
- Referat af møde i Mesinge Sogns Lokalråd, 13. juni 2012
- Referat af bestyrelsesmøde den 19-04-2012
- Referat af konstituerende bestyrelsesmøde den 28-02-2012
- Referat af generalforsamling 2012
- Referat fra bestyrelsesmøde den 09-01-2012
- Referat af bestyrelsesmøde i Mesinge Sogns Lokalråd onsdag d. 31. august 2011.
- Referat af lokalrådsmøde d. 20. okt. 2011
- Referat af bestyrelsesmøde den 9 maj 2011.