Trae

Til stede: Karsten K. Hansen, Inge Kuhlmann, Poul Kjellberg, Eddie Rasmussen, Søren Nielsen, Steen Hjorth

Afbud: Tina Hansen

 

Pkt. 1 Godkendelse af referat fra sidste møde + gennemgang af to-do-listen.

 

Referatet godkendt.
To-do-listen: Tina har reserveret forsamlingshus til generalforsamling og fællesspisning den 27/1. Næste koordinatormøde vedr. Fjordens Dag afholdes 3/2. Steen deltager. Øvrige to-do-opgaver fremgår af referatet fra dette møde.

 

Pkt. 2 Generalforsamling 2015.

 

  1. Input til beretning
    Under fremtidige opgaver skal nævnes arbejdet med etablering af ”Købmandens Venner” samt at vi skal i tættere dialog med Forsamlingshusets bestyrelse ang. leje af huset til fællesspisninger o.lign. Ellers laves beretningen efter den sædvanlige skabelon.

  2. Forslag til vedtægtsændringer:
    §1 – Det foreslås at foreningens navn ændres til blot Mesinge Lokalråd

§3 – Det foreslås at oversigten over medlemmer ændres til a. husstande, b. enkeltmedlemmer, c. foreninger, d) virksomheder incl. husstand

§3 – Det foreslås at slette teksten vedr. kontingentrestance – dvs. sidste to sætninger, fra ”Hvis et medlem er i kontingentrestance……” og resten af paragraffen.

§4 – Det foreslås at slette linjen ”Udmeldelse af foreningen skal meddeles foreningens kasserer”.

§6 – Det foreslås, at sætningen ”Medlemmer med foreningsmedlemsskab har hver 1 stemme og medlemmer med enkeltmedlemsskab har hver én stemme” ændres til ”Fremmødte foreningsmedlemmer og enkeltmedlemmer har hver én stemme, mens fremmødte husstandsmedlemmer og virksomhedsmedlemmer har hver indtil 2 stemmer, såfremt min. 2 personer over 15 år er tilstede”.

§7 – 7. afsnit foreslås 2. sætning, dvs. ”Bestyrelsens møder er offentlige…….” fjernet.

§7 – 8. afsnit foreslås ændret til ”Der føres protokol over vedtagne beslutninger, som godkendes af bestyrelsen – senest på næste møde”.

  1. Regnskab.
    Udkast til regnskab fremlagt. Udviser indtægter på 11.066,50 kr. og udgifter på 10.529,15 kr. Der mangler dog at blive betalt husleje for de seneste to fællesspisninger, da forhandlinger om denne leje endnu ikke er afsluttet. Status balancerer med kr. 8.795,49 (incl. overskud for 2014 på 537,35 kr.).
    Bestyrelsen tager regnskabet til efterretning og overlader det til revision.

 

  1. Valg:
    - ordstyrer: Karsten spørger Poul Wind-Hansen
    - bestyrelse: På valg er Karsten, Tina, Søren og Eddie. Alle er villige til at modtage genvalg.
    - suppleanter: Mulige emner kontaktes.
    - revisorer: Poul Wind-Hansen er på valg. Har tidligere udtrykt ønske om at ville stoppe. Karsten snakker med Poul og kommer ved forslag til evt. aflølser.

  2. Praktik:
    Henning Værnkjær har lånt projektor.
    Eddie medbringer stof til lærred.

  3. Indkaldelse:
    Indkaldelse er lagt på hjemmeside og foregår sammen med invitation til fællesspisning. Invitationerne skal være ude senest 17/1. På samme invitation opfordres folk også til at forny deres medlemskab. Det besluttes, at dette kun kan ske via netbank, hvorfor der skal slettes to linjer på invitationen, hvoraf det fremgår at man kan anvende et medfølgende girokort. Særlig skrivelse til udsendelse til virksomheder og foreninger er lavet og udsendes snarest af Karsten.

 

Pkt. 3 Fællesspisning 27/1 2014

Desværre var Diana forhindret i at lave mad. I stedet har Roma Stripp sagt ja. Hun sørger for mad, køkkenhjælp samt indkøb af drikkevarer. Vi skal blot sørge for borddækning m.m. – som sædvanligt.

 

Pkt. 4 Orientering om afholdt møde i Hindsholmudvalget 12/1.

Referat af mødet er udsendt 14/1, men Steen omtalte flg.:

  1. De øvrige lokalråd/beboerforeninger på Hindsholm bakker op om vores initiativ vedr. ”Købmandens Venner”. Der indkaldes til stiftende møde den 17/2. Hvert udvalg stiller med én person til den forventede bestyrelse. Derudover skal vælges et par personer samt repræsentanter for de ansatte. Mødet annonceres ved presseomtale og opslag rundt på Hindsholm.

  2. Hindsholmudvalget tager initiativ til mødet for alle foreninger på Hindsholm den 10/3 i Holmens Hus.

  3. Den fælles hjemmeside www.hindsholmfyn.dk er nedlagt.

  4. I forbindelse med den nye landsbypolitik overvejes muligheden for at forslaget om individuelle udviklingsplaner for alle 12 landsbyområder i Kerteminde Landsbyråd, i vores tilfælde kunne udarbejdes som én fælles udviklingsplan for hele Hindsholm.

  5. Fælles Hindsholmaktiviteter i 2015: Høstmarked den 6/9, ”På-tur-med-de-lokale” den 13/5 i Dalby, 10/6 i Viby, 12/8 i Stubberup og 9/9 i Mesinge. Forslag om fælles oprydningsdag på Hindsholm den 17/4.

 

Pkt. 5 Fastsættelse af næste møde.

Næste møde (konstituering) fastsættes til onsdag den 4. februar kl. 19.30 hos Steen.

 

Pkt. 6 Eventuelt.

Intet af referere.

 

Referent: Steen Hjorth