Til stede: Karsten Kørting Hansen, Ina Myrhøj, Pia Kolle, Hans Henrik Olesen, Steen Hjorth, Kasper Skov Jensen og Poul Kjellberg

Afbud: Lene Gommesen og Tina Hansen

0. Godkendelse af dagsorden

1. Evt. bemærkninger til seneste referat (2/11 2022) samt gennemgang af to-do-liste nr. 3

2. Ajourført medlemsliste og økonomioversigt (se også punkt 4.3)

Gennemgang af medlemsliste pr. 31.12.2022. Der er 123 private husstande, 3 foreninger og 15 firmaer.

Taget til efterretning.

3. Afholdte arrangementer

3.1 Fællesspisning tirsdag den 15/11 2022 gik fint.

3.2 Juletræ og juletræstænding var fint besøgt, omkring 75 deltog. Det er lovet at efter vejarbejdet, bliver der sat rør i igen på græsområdet ved trekanten.

4. Kommende arrangementer/aktiviteter:

4.1 Fællesspisning 31/1 2023 – hjemmeside, Facebook OK. Skilt ved forsamlingshuset OK.

Der var snak om at der på et fællesspisningsarrangement kunne være en god ide at fremvise/fortælle om hjertestarterfunktionen.

4.2 Fællesmøde mellem skole og lokal/beboerforeninger på Hindsholm 23/1 på Hindsholmskolen.
Kasper, Pia, Karsten, Ina og Steen deltager. Poul melder tilbage til Steen i denne her uge.

4.3 Generalforsamling 31/1 2023

- Indkaldelse (Hindsholm-Magasin nr. 4/2022 OK - hjemmeside OK - Facebook OK)

- Regnskab fremlægges for bestyrelsen af Karsten. Regnskabet bliver revideret den 12. januar 2023 af Jørgen Boll og Henning Værnkjær.

- Beretning (evt. input hertil fra bestyrelsen)

- Valg: Som dirigent blev foreslået Tom Foged-Pedersen.

Bestyrelse (på valg af bestyrelsesmedlemmer: Karsten, Tina, Lene og Pia er på valg.)

Valg af suppleant: Ina er på valg.

Lene Gommesen har nævnt at hun ikke ønsker at stille op men resten ønsker genvalg.

Bestyrelsen foreslår, at Ina vælges ind i bestyrelsen – og genvalg til Karsen, Pia og Tina (sidstnævnte skal lige spørges.) Der arbejdes på at finde ny suppleant.

Valg af regnskabskontrollant: Henning Værnkjær er på valg og Karsten hører ham om han er villig til genvalg).

- andet

5. Fastsættelse af næste møde

Næste konstituerende møde afholdes den 7. februar 2023 kl. 19:30 hos Kasper.

6. Nye tilflyttere

Pia skal ud og besøge 2 ejerboliger ude omkring Madehøj og en ejerbolig ude ved Gabet.

På Midskovvej 113 er der sket hussalg og iflg. Kasper er der indflytning i februar. Kasper holder øje og byder velkommen.

Tilflyttere som bor til leje, bliver budt velkommen med et velkomstbrev og et gratis medlemskab på 1 år.

Steen gennemgår lige velkomstbrevet. Ina skal herefter en tur forbi på Midskovvej og Pia Ndr. Skovgyde.

7. Eventuelt

Referent: Pia Kolle