
Referat af bestyrelsesmøde
Til stede: Inge Kuhlmann, Karsten K. Hansen, Tina Hansen, Ina Myrhøj, Pia Kolle, Poul Kjellberg, Steen Hjorth
Afbud: Lene Gommesen, Kasper Skov Jensen
-
Godkendelse af dagsorden.
Godkendt
-
Evt. bemærkning til referat af møde 28/6 og bemærkning til to-do-liste.
Der var ingen bemærkninger til referat.
ad pkt 1 Repræsentanter i Landsbyråd Steen og Tina deltager i næste møde den 27/10
ad pkt. 4 Der har lige været fartkontrol i Mesinge.
-
Nyt fra formand og kasserer.
Drøftelse omkring bankgebyrer og renter.
Cirka 2.500 kr. om året løber det op i.
Betaling med FI kort opsiges.
130 medlemmer har vi med i foreningen, 8 gratister.
20 firmaer.
-
Kommende aktiviteter.
- Næste fællesspisning er den 28/9 2021 og det er aftalt med Diana. Vi forslår en menu med fjerkræ og svampe.
- Konfirmation i Viby kirke den 4/9 2021 i stedet for Mesinge Kirke grundet vandskade. Der skal fortsat flages og Kasper står for at sætte dem op. Der skal være flag op på indkørslerne mod Midskov, Viby og Salby.
- Opsætning af legeredskaber ved Mesinge Skolen. Byggetilladelsen er modtaget og vi skal i gang. Kasper går i gang med at samle legehuset her i weekenden. Gravearbejdet står Martin Kuhlmann for.
- Hoppeborgen er i stykker igen og det er ikke sikkert, at den kan holde, så der skal sikkert en helt ny dug på. Det bliver undersøgt og kommunen kontaktes af Steen.
- Udbringning af Hindsholm Magasin nr. 3/2021. De ligger klar hos Steen Hjorth den 26/8 fra kl. 14:00 i cykelskuret. Ina overtager Pouls rute, da han overtager Heidis.
-
Orientering om Holmens Dag og Høst- og Håndværksmarked.
Det flasker sig fint og pt. er der ikke så meget at sige. Der afholdes møde i morgen i gruppen. Kasper er overhoved for Høstmarkedet og Steen står for Holmens dag. -
Flexboliger.
I det nye magasin vil der være et tema omkring bosætning. Vi fortsætter med at alle i bestyrelsen modtager en mail, hvis der ansøges om flexbolig.
-
Viden om tilflyttere til vores område.
Umiddelbart ikke kendskab til nye borgere i vores område.
-
Åben for tilføjelser.
Mødet den 14/9 er slettet i møderunden. Næste møde er derfor den 5/10 hos Poul.
-
Eventuelt.
Kassereren er blevet opkrævet kr. 122,45 fra købmanden, som var køb af en kasse øl til underholdning i forbindelse med fejring af Min Købmands jubilæum.
Referent: Pia Kolle