Referat af bestyrelsesmøde (Zoom) onsdag den 4/11 2020Trae

Deltagere: Steen, Tina, Inge, Poul, Heidi, Kasper, Pia og Karsten.

Fraværende: Lene

0. Godkendelse af dagsorden.
Godkendt

1. Evt. bemærkninger til referatet fra sidste møde (8/9).
Ingen bemærkninger til dette.
To-do-liste nr. 5:

Ad 5 h): Affaldsindsamling afviklet 18/9 i Mesinge og Midskov. Passende antal indsamlere, men forbavsende lidt affald. Resultatet er indberettet til Danmarks Naturfredningsforening og kommunen afhentede indsamlet affald.

Ad 5 t): Der renses gadekær i Mesinge lørdag den 7/11. Gadekær i Midskov oprenset 90%, mangler lige af få fjernet det sidste. Begge oprensninger finansieres af de tilskud, som henholdsvis Mesinge (5000 kr.) og Midskov (5000 kr.), som bevilligedes i 2019.

Ad 5 u) Som besluttet på sidste møde, havde Steen skrevet et indlæg til Hindsholm-magasinet om fjernelse af levende hegn. Indholdet af indlægget blev drøftet og indlægget kommer ikke med i denne omgang. Vi tager næste gang en diskussion om, hvad vores rolle som lokalråd egentligt er?

2. Nyt fra formand/kasserer.

Karsten meddelte følgende: Der er kommet et nyt medlem ellers ingen nyheder. Der er lige nu 86.039 kr. samlet fra alle ”penge-kasser”. Oversigt over indholdet i de forskellige kasser udsendes snarest til bestyrelsen.

3. Kommende arrangementer:

3.1 Fællesspisning 17/11.
Denne bliver aflyst grundet Corona. Tina kontakter Forsamlingshuset og Diana. Steen laver div. opslag…..

3.2 Juletræ.
Vi har fået tilbudt 4 muligheder for at finde et egnet træ. Poul, Karsten og Kasper besigtiger tilbuddene og finder et træ som, sættes op

Juletræstændingen den 29/11 aflyses grundet Corona.

3.3 Generalforsamling 26.1 2021.
Bestyrelsesmødet 12/1 prøver vi at gennemføre fysisk. Steen laver en skrivelse, som kan omdeles sammen med næste Hindhsolm-Magasin (ultimo november), hvor vi opfordrer til fornyelse af medlemskab vha. MobilePay eller betaling over Netbank. Opfordringen medtages også fremover på Mesinge-siden i Hindsholmsbladet. Dermed sikrer vi som lokalråd at huske medlemmer nye eller gamle på at betale det årlige kontingent.

3.4 Hindsholm-Magasin nr. 4/2020

Klar til udbringning fra fredag den 27/11 kl. 14.00.

4. Udvidelse af legeplads.
Orientering om igangværende initiativer. Frist for ansøgning til den kommunale legepladspulje er 6/11. Det blev besluttet at vi køber kravlerøret og Kompan/legehus nu, for det har vi penge til (Legepladsudvalget bestiller). Klatrehuset bestilles, hvis vi får yderligere tilskud fra kommunen. Dette ved vi medio december. Klatrehus-tilbuddet gælder til og med den 24/12, så det kan sagtens nås i forhold til evt. ekstra tilskud fra kommunen.

5. Tilbud fra Kerteminde forsyning om brugsret til det grønne område overfor Min Købmand.

Umiddelbart er vi positive overfor idéen, men har brug for at vi tænker lidt over hvem, der skal stå for vedligeholdelse af området.

Vi fremlægger det til generalforsamlingen i januar og håber på opbakning fra Mesinges beboere.
Steen meddeler denne beslutning til Kerteminde Forsyning.

6. Hvad kan/skal Mesinge Lokalråd gøre for vores medlemmer m.fl.  under den nuværende Corona-situation?
Vi følger udviklingen og lige nu har vi ikke nogen forslag. Hvis vi som lokalråd kommer på nogle gode idéer, tager vi det op på næste møde.

7. Viden om ny tilflyttere?
Der er flyttet en del til. Heidi bestiller 6 velkomstkurve ved Lene. Karsten får 3, Inge/Heidi får 2 og Steen 1.

8. Eventuelt.
Ikke noget under evt.

Referent: Heidi