Vi ved alle, at der er dejligt på Hindsholm – både for besøgende og fastboende. Men alle har vi sikkert et sted, som vi synes, bare er det allerbedste. Redaktionen vil i dette og kommende udgaver af Hindsholm-Magasiner bede híndsholmere om at beskrive deres yndlingssted. Det første yndlingssted er udpeget og beskrevet af Anne-Marie Nordtorp fra Mesinge.
Mit yndlingssted på Hindsholm
af Anne-Marie Nordtorp, Mesinge
”Jeg ved en lærkerede
Jeg siger ikke mer’……”
Og så alligevel!!! Jeg kan sige så meget, at den findes meget tæt på mit yndlingssted. Faktisk er der så mange af dem – lærkereder -, at der er et kvidder i luften, fra tidligt forår til sent efterår.
Vi befinder os jo på Hindsholm, så det kommer nok ikke bag på nogen, at der er lærker. Lærkerne hænger ”under himlen som sart bevingede frø” og minder mig om alt det skønne og livskraftige, der er på denne jord. Når lærkerne tier, tager stjernerne over. Og de er meget tydelige her på mit yndlingssted, hvor himmelrummet er enormt. Stor skønhed – stor mystik. Mit yndlingssted KUNNE være rigtig mange steder på Hindsholm, ja, hvor er der IKKE et yndlingssted! Men det sted, jeg tænker på, er mit hverdagsyndlingssted. Det sted, hvor jeg kommer hver dag, tæt på, hvor jeg bor, hvor jeg har hjemme. Stedet er anlagt ”på det jævne”, udstrakt i længde, til gengæld er det ret smalt, ja, man kan lige gå sammen to og to ved siden af hinanden! Mod vest er der udsigt over Vestermaen, ned over velplejede marker mod Odense Fjord og det, der i gamle dage hed Lindø Værftet. Mod øst en række dejlige haver og huse – og en lille grøn oase med legeplads og bord og bænk. Når man går på mit hverdagsyndlingsted, kan man - med en lille afstikker mod øst- nå ned til Bodil og Carsten i Spar, som nu hedder Min købmand (men det ignorerer vi!). Man kan også vælge en afstikker mod vest, som fører helt ned til Odense Fjord og Arnes fjordhytte. Ja, det er selvfølgelig jernbanestien, som jeg tænker på! Nærmere bestemt strækningen ved Mesinge!
På banestien her har jeg tre favoritsteder: Det første er stedet lige ud for den gamle station. Her er der den skønneste udsigt – eller rettere sagt: de skønneste udsigter, for landskabet og lyset forandrer sig konstant. Blikket vandrer over de store vidder, ned over markerne mod vest, mod fugle og dyr, der gør ophold, mod landmænd, der passer deres jord! Her går solen ned og efterlader rosenskyer i de sarteste farver. Og her bor jeg!
Mit andet favoritsted er viadukten under Midskovvej, som fører ind i en grøn, tæt eventyrverden, der slutter sig om en! Stedet emmer af mystik og historier. Børn og unge i Mesinge har mødtes her i generationer i fred for de voksne. Graffititegningerne afslører (kun) lidt om de unges hemmeligheder! Det er for mig eventyrporten til Hindsholm.
Mit tredje favoritsted er mosen mellem Mesinge og Dalby. Her er der hvert forår prægtige koncerter med de skønneste toner! Koncertmestrene er de små nattergale, som synger så skønt, så skønt! H. C. Andersen har måske hørt ”vores” nattergale! I hvert fald forstår man fuldstændigt hans fascination af nattergalen, når man er til koncert på banestien ved mosen en forårsaften!
Jernbanestien fortæller også historier. Ja, jeg kan blive helt svimmel af at tænke på alle de historier, den kunne fortælle! Lad mig nøjes med her at tænke tilbage til begyndelsen: En aprildag i året 1900, hvor der helt sikkert var fest i Mesinge – Holmens dag anno 1900! Folk mødte op i det stiveste puds – og med store øjne, forestiller jeg mig - ved den nyanlagte jernbane og den nybyggede jernbanestation. Jernbanen mellem Odense og Dalby blev indviet. Fra den dag kørte der dagligt 4 tog i hver retning. Jernbanen bragte folk og dyr til og fra Hindsholm og var med til at understøtte og stimulere væksten i området - og en daglig fest ved ankomster og afgange (forestiller jeg mig!). Venstrepolitikeren J. K. Lauridsen sagde i en tale fra 1900 om jernbanevidunderet: ”Næst efter kønsdriften, er – af de menneskelige drifter – jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse”. Og det skal jo nok passe!
Men efter ca. 60 år var dén lidenskab ebbet ud - og erstattet af andre lidenskaber (transportmidler). Jernbanen blev nedlagt i 1966. Derefter gik der nogle år, før der blev etableret cykelsti – banestien. Banestien forbinder Hindsholm, som jernbanen gjorde det førhen. Men der er ikke 4 afgange dagligt i hver retning. Nu bestemmer vi selv afgang, ankomst og stoppesteder.
Jernbanestien – mit hverdagsyndlingssted – er et billede på alt det, der gør Hindsholm til et vidunderligt sted at bo. Enestående natur, et aktivt fællesskab, stærke historiske spor. Vi er ikke alene. Mange har været her før os, og mange vil komme efter os - og kunne nyde solnedgangen fra banestien og høre lærkenes toner svinde med lyset.
