En cykel- eller biltur i Mesinge Sogn på Hindsholm

Efter et ophold i Kerteminde vælger mange at forsætte turen til Hindsholm, hvor Mesinge Sogn er det første man kommer til.


Navnet Hindsholm betyder en holm med indhegnet skov, og nu bruges det om hele den halvø, der nordøst for Odense Fjord og Kertinge Nor er landfast med det øvrige Fyn.

Tidligere har Hindsholm kun omfattet de fire sogne Mesinge, Viby, Dalby og Stubberup. De har i sin tid været en ø.
Landsvejle, nu Tårup Strand, ved grænsen mellem Drigstrup og Mesinge sogne var en vig fra Odense Fjord. Den afskar Hindsholm fra sognene i syd, og kun af strandvolden ved Kikkenborg nordøst for Kerteminde var der landforbindelse. Tårup Strand blev inddæmmet i 1812.

Vel ankommet til Mesinge by kan man ved kirken se et velbevaret eksemplar af de gamle kirkelader, hvori man opbevarede det tiendekorn, som bønderne betalte i kirkeskat. Senere har den tjent som hospital. Det er en smuk, hvidkalket bygning med stråtag. Den har i sengotisk stil blændingsgavl mod vest, mod indgangsportalen til kirkegården. Den er foreløbig istandsat og er i dag privatbolig. I øvrigt henvises til afsnittene om Mesinge Kirkelade.

Mesinge Kirke har som bl.a. Rynkeby Kirke et messespir, hvori den klokke hang, der ringedes med ved altergangen. Det er et slankt ottekantet spir over korgavlen.
Tårnet fra reformationstiden har blændingsgavle i nord og syd og renæssancekvistgavle mod øst og vest.
Den smukke og interessante kirkebygning var i middelalderen viet til Skt. Catharina, og den er ifølge Pontoppidans Atlas blevet kaldt "Skt. Karens med den blå kåbe". Det kan have været på grund af et blåligt blytag.
Fra romansk tid er kun det midterste af skibets kampestensmure bevaret.
Fløjaltertavlen fra 1591 har malerier fra 1635 og et midtfelt fra 1928 af Anna E. Munch : Bespisningen i Ørkenen.
Et sengotisk korbuekrucifiks er her som i adskillige andre af Nordøstfyns kirker bevaret.
Prædikestolen fra 1586 er fint træskærerarbejde i egetræ, befriet for maling.
Den fynske biskop Mester Jacob Madsen omtaler i sin visitatsbog "præsterne fra øen" og nævner fra en visitats i 1592, at ved frokosten var til stede Anne Hardenberg. Hun var datter af Erik Hardenberg på Torslundegård i Tårup og Regitze Ulfeld. Anne Hardenbergs første mand, Anders Bielcke, er begravet på Falster, men der er billede af ham på hendes gravsten i Mesinge med følgende lakoniske eftermæle: "Han blev af sine uvenner hastelig tagen af dage den 15. april 1588

Skoven og Gabet


Fra Mesinge fortsætter turen ud på den halvø, der østfra afgrænser Odense Fjord og kun ved indsejlingsrenden er skilt fra Nordøstfyns udløber, Enebærodde.

Skoven hedder denne halvø, men den er som de øvrige landskaber på egnen nu helt skovløs.

Midskov står der på vejskiltet. Vi har den anselige Borghøj nær vejen og mod fjordkysten er der sommerhuse i beskedent omfang, mens Dalby Bugt skærer sig ind til den anden side. Den lille landsby Midskov er et strålende eksempel på god nordfynsk byggeskik, og på at det ikke er for vejfarende, men for ens egen skyld, man hæger om sin boplads.

Vi fortsætter lige ud og kommer ved Skovens kyst mod Kattegat til en lang række sommerhuse i omgivelser med fyrretræer og hybenroser osv. som ved så mange Kattegatskyster. Et par skovveje, der kan køres på, forgrener sig ud til husene på skrænten langs den ikke alt for fristende strand. Men herlig udsigt er der fra husene til Nordfyn og Langøs kyst op mod Fyns Hoved.

midskovstrand 2
En vej lidt længere inde på halvøen har vejskilt mod Gabet. Det er en spændende lille tur, hvor det småbakkede land lukker for udsigten til fjorden, men pludselig er vi ved Gabet og Lodshusene.
Vi står ved det kun ca. 400 meter brede sejlløb, der forbinder Odenses skibstrafik og de store skibe fra Lindø Skibsværft med Kattegat. Fra Lodshusene sejler lodsbåde lodser ud til skibe, som sejler gennem Storebælt. På den anden side af indsejlingen ses fyrtårnet på den flade Enebærodde.
Der er lidt eventyr ved at stå her og følge trafikken gennem "nåleøjet" og kigge over det rask strømmende vand til de hvide fyrbygninger på den 6 km lange udløber fra Nordfyn. Skulle man på landjorden de 400 m over til odden, måtte vi først gennem Odense - men heldigvis kan man smutte over med den lille fjordbåd "Svanen", som er bygget af lærlinge på Lindøværftet.
Den smalleste del af Enebærodde, Drejet, er kun sand og stenrevle, et stykke inde er plantet lidt fyrreskov og der ligger kun en enkelt gård på odden. Den oprindelige vegetation, enebærbuskene, har hårde vilkår og holder mest sammen i vindhærgede krat.

Man har svært ved at rive sig løs, men kør tilbage gennem halvøens kuperede landskaber med stengærder og små vandhuller.
I Midskov blev der i 1948 gjort et betydeligt skattefund fra bronzealderen, da en landmand under udjævning af et vandhul ville trække nogle vidjebuske op. I rodnettets mørke muld glimtede det gyldent fra syv skåle, nogle af dem med høje hanke afsluttet foroven i et hestehoved. Sandsynligvis er der tale om et offer til bronzealdertidens guder. Finderen af de syv skåle modtog 8.000 kr. i danefægodtgørelse.

Turen i Mesinge sogn er ved at være slut, og man forlader sognet over den tørlagte del af den lavvandede Dalby Bugt - med små sommerhuse liggende klods op ad hinanden.
Man kan nu vælge at fortsætte turen nordpå mod Fyns Hoved over Langø eller over Dalby, hvor Kresten Kold i sin tid byggede en af de første friskoler i Danmark.

Størstedelen af teksten er hentet i "Nordøstfyn", Turistårbogen 1976.

Mesinge Lokalråd bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, accepterer du brugen af cookies.