Af Poul Andersen, Midskov
Sognets historie starter med opførelsen af sognekirken i perioden 1200 til 1250.
Landsbyen Mesinge er dog langt ældre og oprindelig beliggende tættere ved Odense Fjord end den nuværende by.
Mange oldtidsfund viser, at mennesker har haft bopladser på egnen helt fra stenalderen. Det mest fornemme af disse fund er 7 guldskåle, der i 1948 blev fundet på en mark ved Midskov.
Ved Gabet sprang en kilde - Sct. Catharina - og fund af gamle mønter på dette sted, peger på at der her har været holdt "kildemarkeder".
Når der ses bort fra de store enge ved Odensefjorden og Dalbybugten samt Taulund moserne, var sognet skovklædt. Denne skov blev efterhånden ryddet og jorden dyrket.
Halvøen vest for Mesinge, kaldes Skoven. Her blev anlagt en skovrydningsby med udflyttere fra Mesinge. Denne by - Midskov - kendes siden 1488.
Endnu ældre er udflytterbyen fra landsbyen Salby - nemlig Taarup, som allerede kendes fra 1361.
Mesinge Sogn var et landsbrugssamfund, men i 1568 nævnes fiskeriet som erhverv i sognet.
Fra tidlig middelalder og frem til reformationen i 1536 var sognets store lodsejere bispesædet, kloste, kirken og kronen.
Efter reformationen blev kronen næsten eneejer.
I årene 1500 til 1600 var der dog en mindre hovedgård, Thorlundegaard i Taarup.
I 1600-tallet var herredsfogedgården Kragsgården i Mesinge en selvejergård.
I disse år frasælger kronen hovedgården Eskildbjerg (Scheelenborg) og det meste bøndergods på Hindsholm - og altså også Mesinge Sogn.
Herefter var Broløkke, Scheelenborg og Hverringe de store lodsejere i sognet.
Udskiftningen, hvor hver ejendom fik jorden nogenlunde samlet, fandt i sognet her sted i perioden 1795 til 97. I disse år var indbyggertallet ca. 700.
Hovedgårdenes frasalg af fæstegårdene fandt sted i årene 1870 - 1910.
Erhverv og handel
Som anført nævnes fiskeriet som erhverv i 1568, men først efter 1840-50, er der tale om et større erhvervsfiskeri, der i årene frem til 1970 var et stort og betydeligt erhverv i sognet.
Grov- og beslagsmede har der nok altid været, men ellers hørte handel og håndværk hjemme i Kerteminde og Odense - ligesom brændevinsbrænderi !!
Efter 1800 vinder håndværk og senere handel frem.
I 1845 har 35-40 husstande i sognet håndværk som erhverv.
Omkring 1900 var handelen veletableret i sognet med forretninger i alle 4 landsbyer og i årene 1900 til 1966 var Mesinge også stationsby.
Flere nu nedlagte eller fraflyttede virksomheder har virket i sognet.
Maskinfabrikken Taarup havde som navnet antyder, sin oprindelse i smedien i Taarup.
I Mesinge var der flere træindustrivirksomheder, bryggeri og maltgøreri.
Ved gården Eskelund var der et teglværk, og i byen fandtes et privat mejeri (omdannet til andelsmejeri i 1901 og nedlagt i 1962-63) og i perioden 1948 - 1960 var der en fiskemelsfabrik.
Fra en anløbsbro ved Odense Fjord har der været overfart til Odense, Klintebjerg og Hofmansgave.
Endelig skal nævnes at der fra omkring 1800 har været et endnu fungerende lodseri ved Gabet.
Skole og forsamlingshus
Helt fra middelalderen måtte børn, der søgte skole i sognet, vandre til Mesinge.
I 1845 var der 140-150 børn i skolen.
Efter 1870 blev der bygget skoler i Salby, Salby Taarup og i Midskov (2 skoler).
I 1943 blev centralskolen i Mesinge indviet og siden 1970 er al undervisning i sognet samlet her.
Sognets første forsamlingshus opførtes i 1890 og fungerede som ramme for gymnastik, møder, fester m.m. frem til 1938, hvor det nuværende hus blev indviet.
På den udendørsplads "Borget" blev der i mange år i sommertiden afholdt Skt. Hansfest, lavet gymnatikopvisninger m.m.
Forsvar af sognet
Stednavne som Brandhøj, Vorrehøj vidner om, at egnen helt fra jernalderen havde et forsvar.
Et i 1850 sløjfet voldsted på Enggårds marker i Midskov, var nok samtidig med byens anlæggelse. Det vides, at sognet i middelalderen var udsat for angreb fra søsiden.
Under svenskekrigen 1657-60 havde svenske soldater ophold i præstegården, hvor de for hårdt frem.
Under Napoleonskrigen i 1801-14 blev der i sognet oprettet en kystmilits, som bl.a. holdt vagt på Graftebjerg, på Skoven - og kunne efter sigende nogle gange om natten høre bjergfoldet regere i bakkens indre !! Et batteri blev anlagt ved indsejlingen til fjorden og dette batteri blev genbemandet i 1864.
Også i Taarup blev der opført et forsvarsanlæg, ligesom der i sognet var udstationeret en del soldater.
Omend det ikke var i sognets eller Danmarks interesse, blev der under anden verdenskrig af den tyske besættelsesmagt anlagt et batteri - og igen med indsejlingen til fjorden.