Hindsholm rundt. (sang)
Mel..: Når de lyse lærker synger over Danmark.
Forfatter: Anton Østergård
Midt på Hindsholm ligger Dalby som en have, fra den, en masse skønne veje går,
til en lille plet, men dog så rig en gave, med gode minder gennem mange år.
Over Birkebjerg til Mamrelund vi kører. I Viby vi en tur til møllen går.
Så til Hverringe og Måle vejen fører, med skove, bakker, brombærhegn og får.
Over Lundsgavl vi ved Hersap nu er fremme; en landsby, med idyl og gadekær.
Denne lille by, den må vi aldrig glemmer, hvis man vil være ven med folket der.
Så går turen ud til Storebæltets bølger, straks er vi der, og Romsø dukker op.
Der på vejen langs med stranden nu vi følger, til Stubberup med kirken højt i top.
Gennem Martofte vi nordpå kursen sætter, et lille ophold vi i Snave gør.
Vi skal se på højen fra de gamle jætter, derefter vi så gennem Nordskov kør.
På Fyns hoved lyder kor af fugletoner, her er friskf og her er dejligt, her er sundt.
Med den friske luft vi fylder vore lunger, især hvis vi går hele Noret rundt.
Så vil vi en lille tur til Langø tage, de høje klinter står der meget smukt.
Over Bogensø går turen så tilbage, ad Flaskevejen ned til Dalby bugt.
Nu i Midskov by vi rundt og rundt kan køre, en tur til Gabet skal vi også ud.
Der er havnen, der er fiskegarn til tørre, og mange store skibe sejler ud.
Vi tilbage kører ad det søndre vænge, og så går det ad den lange, lige vej.
Nu til Mesinge vi kommer inden længe, og der går folk omkring og hygger sig.
Så til Salby der er hyggeligt og roligt, med skyggefulde haver - der er rart.
Det har vær't en dejlig tur, ja, helt utrolig, nu hjem igen vi kører meget snart.
Det er godt at rejse til alverdens riger, men en cykeltur på Hindsholm er speciel.
Hvis du ikke tror det passer hvad jeg siger, så tag din cykel frem og gør det selv.
Anton Østergaards original m. 12 vers