Af sognepræst Michael Tolver Rosendal
Der er 4 kirker her på Hindsholm, hvert liggende i sit eget lille sogn, Viby Kirke og Mesinge Kirke, samt Dalby og Stubberup Kirker, som er små sogne længere nordpå.
Hvis I vil se dem alle på engang kan det anbefales at gå op i tårnet på Munkebo Bakke, hvor der i klart vejr er en fortrinlig udsigt ud over hele holmen og hvor man kan se de 4 tårne stikke op.
Tydeligst er Stubberup Kirke, som ganske vist ligger længst væk, men højst. Sværest at få øje på er Mesinge fordi den faktisk ligger lavt, som ikke er særlig typisk for kirkeplaceringer - de plejer at ligge højt.
Mesinge By har oprindeligt ikke ligget her, men været et fiskerleje nede ved Odense Fjord, hvor man så senere har rykket længere ind på Holmen og etableret et bysamfund længere væk fra Fjorden. Her hvor Mesinge Kirke ligger har der sandsynligvis ligget en trækirke inden denne kirke af sten blev bygget.
Der er som nævnt 4 kirker på Holmen, 3 middelalderkirker, Stubberup, Dalby og Mesinge bygget i perioden 1100 - til 1250, sandsynligvis i første halvdel af perioden - i den romanske periode netop fra 1100 - 1250, mens Viby Kirke er bygget i første del af gotisk periode (1250-1550). Rundbuestilen er typisk for den romanske periode og spidsbuestilen er typisk for gotisk periode.
De tre kirker bygget i første halvdel af romansk periode er bygget før 1160, for da kom teglstensbyggeriet til Danmark, hvilket man kan se ved nogle kirker b. l. a. rundkirken Bjernede på Sjælland, hvor de første 7,50 m er bygget af kampestenskvadre, mens man derefter er gået over til teglsten - så man må formode, at der har været et byggemøde, hvor man har overvejet, om man skulle fortsætte i tilhuggede granitsten eller gå over til den nye byggestil teglstensbyggeriet.
Men det har ikke været spørgsmålet her - for her i Mesinge Kirke og Dalby og Stubberup Kirker er det kampesten man har brugt fra start til slut, da kirken oprindeligt blev bygget.
Mesinge Kirke:
Kirken er smukt beliggende midt i Landsbyen på den gamle bytomt. Kirken var i Middelalderen viet til Sankt Catarina og kaldtes tidligere Skt. Karen med den blå kåbe, muligvis på grund af et helgenbillede i Kirken, som man aldrig har fundet, eller fordi Kirkens tag tidligere var blytækket og dermed blåligt.
Kirken er meget stor - det er den tredje største landsbykirke på Fyn. Den består af et romansk skib med sengotisk langhuskor og vestforlængelse. Hertil kommer yderligere et lavt tårn i vest, der - som i Stubberup - har hele kirkens bredde, samt et våbenhus i syd.
Af den ældste bygning er kun skibets sidemure bevaret. På nordmuren ses tydeligt den oprindelige romanske mur i rå kamp, samt et tilmuret romansk vindue. Et tilsvarende findes ikke på sydsiden. Den tilmurede norddør ses, hvor syldstenene mangler.
I det 11. århundrede blev stenkirken bygget, og landsbyen flyttet til sin nuværende beliggenhed. Det ældste Mesinge har formentlig ligget 1-2 kilometer længere mod vest. Stenkirken blev bygget af rå kampesten. I kirkens 2 midterste fag kan man endnu se den gamle nord og sydmur. 2 af de oprindelige små rundbuede romanske vinduer er bevarede - et i nord og et i syd. Begge er dog for længst muret til og ses nu som udvendige nicher.
Der var ikke tårn på den første kirke. I den østlige ende af huset sad en tagrytter, et lille spir, hvori der var ophængt en - senere to - små messeklokker, som kunne bringes til at ringe, ved at trække i klokkerebet inde i kirken, hvor rebene gik ned gennem huller i det flade bjælkeloft. Udover de to kampestenssatte fag var et smallere kor.
Således så kirken ud i hen ved 300 år. I begyndelsen af 1400-tallet påbegyndtes ombygningen.
Det romanske kor blev erstattet af et sengotisk langhuskor, bygget i kirkens fulde bredde. Gavlen mod øst blev kronet med et smukt messeklokkespir, der støttes af en murpille, der er passet ind i gavlens usædvanlige blændingsdekoration.
På samme tid blev Skibet forlænget mod vest og fik her en gavl med 5 spidsbuede højblændinger. Det flade loft blev taget ned, og der blev indsat 3 otteribbede krydshvælv. Det østligste hvælv - i koret - fik ekstra ribber, der giver det et stjerneagtigt udseende. Det nye vestlige fag fik almindeligt krydshvælv.
I forbindelse med bygningen af hvælvene, blev der udvendigt opsat svære stræbepiller som støtte for disse.
Lige efter år 1500, blev tårnet opført, hvorved vestgavlens blændinger blev dækket. Tårnet fik blændingsprydede kamtakkede gavle mod nord og syd.
Ejendommeligt nok har sydgavlen 3 kamtakker, mens nordgavlen har 4. Mod øst og vest er tårnet forsynet med kvistgavle i renæssancestil.
Kirken har tidligere haft to spir, idet man på biskop Jacob Madsens tegning fra 1589 kan se et tagrytter midt på taget, hvor messeklokken hang. Inde i Kirken se stadig det rundslidte hul i hvælvingen, hvor rebet gik igennem op til messeklokken.
Ud over den har kirken altid haft to klokker, en større og en mindre. Den største blev fjernet i 1528 efter befaling af Frederik I for, sammen med andre kirkeklokker fra Nyborg len "at omstøbes til bøsser til vort behov og Rigens Nytte". Den vejede 3 skippund og 4 lispund som svarer til ca. 500 kg.
Da biskop Jacob Madsen nogle år senere atter kom på visitats, har han imidlertid noteret, at der atter var "2 skøne Cloker" i kirken.
Udfor korets nordside har været tilbygget et sakristie. Bag Anne Hardenbergs gravsten ses endnu resterne af en tidligere dør.
I nyere tid er kirken gennemrestaureret i 1928 og 1977.
Våbenhus:
I våbenhuset ses en stor figursten over Regitze Ulfeld, gift med Erik Hardenberg til Torslundegård og død i 1571.
Våbenhuset er fra samme byggeperiode som tårnet. Her var den oprindelige mandsindgang.
I våbenhuset til højre for indgangen til kirken er der rester fra en inskription fra begyndelsen af 1500-tallet: "Mit Hus skal kaldes et bedehus af alle folk"
Stenbænken ved den østlige mur var til børnene, der gik til konfirmandforberedelse, hvilket fordums foregik i våbenhuset.
Altertavle:
Den er i renæssance fra 1591. Fløjmalerierne fra 1635 forestiller Moses, ypperstepræsten Aron, Kristus og Johannes Døber. Midterfeltet med Anna E. Munchs "Bespisningen i ørkenen" er indsat i 1928.
Under Biskop Jacob Madsens visitats i 1589 bemærker han, at kirken har "en slem Taffuel" Skt. Catharines Biled på og 2 store Juduter (afguder) hos - skal en ny i steden".
Da han visiterer næste gang noterer han med tilfredshed, at der er kommen en smuk taffel på Alteret med Nadverens Indstiftelsesord på Dansk og Latin.
Døbefont:
Den er romansk - sandsynligvis kirkens ældste - ligeså oprindelig som kirken selv. Den er i senere tid blevet omhugget, så den nu fremtræder helt glat - den blev i 1882 fundet i præstegårdshaven og genopstillet i kirken.
Kalkmalerierne:
I koret er de arrangeret i en rosette i toppen, der fortsætter ned ad hvælvings-ribberne.
Maleren er ukendt, men er blevet kaldt "Mesinge-Maleren". Samme lette og optimistiske streg kendt fra Flødstrup og Ullerslev Kirker.
Over alteret ses to kalkmalerier, et viekors, nogle stiliserede grene - samt med latinske minuskler skrevet årstallet 1517, hvilket må betyde, at koret har været færdigbygget dette år.
På korets sydvæg ses et viekors, det eneste oprindelige af i alt 18. De øvrige b. l. a. i tårnrummet er senere dekorative tilføjelser.
Korset:
Over korbuen hænger et krucifiks skåret omkring 1500 med de 4 evangelistsymboler i korsets frie ender.
Til højre for korset ses nogle Kristussymboler.
Fra venstre mod højre et sammenskrevet I og X ovenpå det græske omega. I X står her for Iesus Kristus og omega, som er det sidste bogstav i det græske alfabet, symboliserer slutningen, om der f.eks. står i Johannes Åbenbaring kap. 22,13: "Jeg er alfa og omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.
Ligsten:
I korets nordmur ses Ligsten over Anne Hardenberg og hendes to ægtemænd. Indskriften på stenen lyder: På denne sten står ærlig og velbyrdig mand Anders Bie(l)cke til Bellingaard som blev af sine vwener hastelig tage af dage ano 1588 ds april og liger begrve udi Kirkeby Kirke i Falster, hvis siel Gud har.
Her ligger begraven ærlig og velbyrdig frue Anne Hardenberg til Torslundegaard som var tvende gange udi ægteskab med disse velbyrdig mend, som hos staar og døde hun ano 1612 den 12. august. Gud giv hinde en ærefyld opstandelse.
Her ligger begræven ærlig og velbyrdi mand Sivert Se(he)sted til Vlrup som er fød i La(n)teholst af velbyrdige forældre Benedits Sehested og frue Karen holck og døde hand ano 16.. den .. Gud give den ale det ævige liv.
Herskabet på Torslundegaard har administreret tienden til Mesinge Kirke - efter at Sjelenborg ophørte med at administrere for kirken.
Prædikestolen:
Den er fra 1594 - et pragtfuld renæssance intarsiaarbejde i eg med indlagt ibenholt og rosentræ, sandsynligvis bekostet af fru Regitze Ulfeldt til Torslundegaard, ligesom renæssancealtertavlen og degne- og herskabsstolene fra omtrent samme tid.
I felterne ses syndefaldet, Jesus fødsel, Maria og Johannes under den korsfæstede og opstandelsen.
Under lydhimlen svæver en due, symbolet på Helligånden.
Ved den seneste restaurering i 1977 fjernedes bemalingen, så den nu fremstår som oprindeligt i egetræ med indlagt rosentræ i storfelterne og på hjørnefremspringene.
Epitafiet i Tårnrummet:
Dette smukke lille epitafium over herredsfoged Hans Krag, hans hustru og børn er fra 1664. Rammen er udført på Anders Sørensens værksted i Odense. Teksten lyder:
Haffruer erlig mand Hanss krag i Meesing ladett denne taffle bekoste / hans sl. Hustrue erlig og gudfrygtigen Qvinde Jehanne Hantzdatter / til ære og bege deres børn og Mener til en christelig epttertenchnig/ Gud gived os den glædelig opstandelse.
Overfor på sydvæggen i tårnrummet:
Hænger en mindetavle over sognets faldne i 3-årskrigen 1848-51.
Skibet:
Midt i Kirken hænger kirkeskibet. Som forlæg er brugt skoleskibet Viking. Men hvor dette var en bagrigget 4-master, er modellen en fuldrigget 3-master.
Skrog og master er af egetræ. Sejlene er ligeledes lavet af træ, mens takkelagen er metaltråd.
Skibet er bygget af bødker Nielsen, Mesinge i 1921, og bekostet af gårdejer Peter Hansen, Salby.